Lønforhandling - god løn

En af de sikre veje til at tjene flere penge er at få mere i løn. Det er vigtigt at vide hvad man har at forhandle med og være rigtig godt forberedt.

Der er forskellige strategier til en lønforhandling. Du kan forsøge at få din chef til at lægge ud med et forslag og arbejde derfra eller selv tage initiativet og komme med et oplæg. Erfaringsmæssigt er det en god ide at tage førertrøjen og lægge en god overlægger, der ikke er urealistisk. Du får et godt forhandlingsudgangspunkt, som du bedre kan styre i stedet for at kæmpe dig op fra en melding om ingen lønforhøjelse - det kan være sen svær kamp.

Fortæl hvorfor du er værdifuld for virksomheden og præsenter chefen for de resultater du har opnået. Dit job fornemmeste job er at gøre din chef succesfuld, så det er vigtigt at kende til chefens mål og prioriteringer. Hvis du har en slagskvote eller et budget du bliver målt på, så er det vigtigt at fortælle hvor godt du har udført jobbet.

Hvis du af en eller anden grund ikke har nået dine mål, er det en god ide, at forklare hvilke omstændigheder du har arbejdet under. Det kan være at arbejdspresset var så højt, at dit arbejde indeholder arbejdsopgaver til to fuldtidsansatte, hvorfor dit resultat taget i den betragtning også er super flot, da virksomheden har sparet mange penge på lønudgifter. Du kan med fordel spørge om virksomheden er tilfreds med din præstation. Hvis chefen svarer at det ikke er helt tilfredsstillende, så har du altid et es i ærmet, hvor du spørger, hvorfor du ikke er blevet informeret om det noget før? Du har ingen chance til at forbedre dig, hvis du ikke får det at vide.

Forhandlingsemner

I nogle tilfælde er det nemmere at forhandle andre goder end kolde kontanter, hvorfor du med fordel kan overveje nedenstående forhandlingsemner.

  • Fri telefoni.
  • Avisabonnementer.
  • Feriefridage eller feriedage.
  • Firmabil.
  • Faste hjemmearbejdsdage - selvom denne kan være en fordel for firmaet via en grøn profil og glade medarbejdere.

Undgå

  • At true med at forlade virksomheden. Det skaber en dårlig stemning i forhandlingssituationen og i den efterfølgende tid.
  • Sammenligne din løn med lønniveauet hos konkurrerende virksomheder. Hvis du vil over til konkurrenten, så søg jobbet og lad være med at blande det sammen med lønforhandlingen på din nuværende arbejdsplads.
  • Kun at tænke på penge.

Forbrugerprisindekset

Bonusinfo. Inflationen på forbrugerpriser var i 2011 på 2,8 procent ifølge Danmarks Statistik. Hvis du ikke har fået en lønforhøjelse eller har fået mindre end 2,8% in lønstigning, så er du gået ned i løn. Du kan se udviklingen i prisstigningerne i alle år siden 1900 direkte på statistikbankens oversigt med forbrugerprisindekset og årlige inflation.

Lad os sige at din månedlige bruttoløn er 30.000 DKK (inklusive pension), så bør din løn auto reguleres til 30.000 * 1,028 = 30.840 DKK. Hvis du derudover forventer en lønstigning på 4% udover at beholde din realløn, så skal du du have 30.840 * 1,04 = 32.073 DKK i løn.

God lønforhandling!