Køb det nye Windows 10 på tilbud

Hvorfor vælge en computer frem for en anden? Er det kvaliteten, designet eller brugbarheden, der vægter højest, når du foretager din beslutning? Selvom computervalget ikke er faldet på en Microsoft-computer, er der mange, der alligevel lurer på firmaets styresystem. Dette er dog ikke i den lave prisklasse – og derfor kan det være fornuftigt at være opmærksom på, når Windows 10 er på tilbud. Læs med her, og lær hvorfor mange finder dette styresystem – og derfor også et tilbud på det – særligt attraktivt.

Basal software fra Microsoft
De fleste er enige om, at en computers styresystem bør være brugervenligt, sådan at det er ukompliceret at udnytte sin computers fulde potentiale. Mange finder, at det amerikanske it-firma Microsoft leverer netop denne vare, og derfor er deres styresystem Windows en folkekær software-løsning for computerejere verden over.

I 2015 lancerede Microsoft deres nyeste skud på Windows-stammen: Nemlig Windows 10, der med en række nye funktioner og designs udgør et habilt styresystem, der passer til de moderne krav og den udvikling, der konstant finder sted i teknologiens verden.

Windows-systemet er populært, dog er det ikke billigt. Køber du en Microsoft-computer fra ny, vil styresystemet følge med i prisen. Har du derimod brændt dig varm på styresystemet, men ønsker at installere det på din nuværende computer, må du have pungen op af lommen og købe en licens.

En opdatering med gods i
Den første Windows 10 model blev udgivet i 2015, og siden er der udsendt en række opdateringer til styresystemet, så du løbende er garanteret, at systemet er effektivt, sikkert og leverer de hverdagsvenlige, innovative løsninger. Mange var skeptiske ved frigivelsen af det nye styresystem, da det tidligere Microsoft-system, Windows 8, forekom de fleste brugere forvirrende og dårligt udtænkt. Der var derfor til adskilliges overraskelse, at det nye software og interface, der blev udgivet i form af Windows 10, reelt var et funktionelt og begavet styresystem, som skulle vise sig at høste stor anerkendelse – både fra fagfolk og den brede befolkning.

Denne anerkendelse kan i høj grad begrundes ved, at erfaringen fra Windows 8 har givet Microsoft en markedsindsigt. Denne har gjort det muligt at optimere designet til det nye operativsystem, der som konsekvens af den skuffende 8’er, er gået tilbage til det klassiske, velkendte ”Windows-look”, som brugeren kender det fra Windows 7.

Nyt design forsimpler computeroplevelsen
Frem for forvirrende ikoner og forstyrrende, roterende menuer har Windows 10 et gennemtænkt, simpelt kvalitetspræget interface. Der er skåret ind til benet på, hvad der fungerer, når den overskuelige navigering på computeren skal sikres. Start-menuen er meget vellignende Windows 7 placeret på venstresiden i bunden af skærmen. Ved menuen er det muligt at tilgå ofte brugte apps, indstillinger og en søgefunktion. Menuen bærer derudover også et let præg af model 8 ved at have ”Live Tiles”, som har et lidt mere moderne udseende.

Menuen i det nyeste Windows-system adskiller sig yderligere fra de tidligere modeller ved at søgefunktionen er knyttet til computerens interne filer, apps og foldere såvel som til Windows Store og din browser, sådan at du kan søge med både online og offline formål, når blot du er forbundet til internettet.

Din computerhjælper: Cortana
Ud over at designet er bedre tænkt og nemmere at bruge, bliver brugeren også taget i hånden af sin egen hjælper på computeren, Cortana. Som en ny tilføjelse indeholder Windows 10 en indbygget assistent. Den digitale hjælper minder i høj grad om Apples Siri, men med det nyeste Microsoft system er hjælperen blevet en integreret del af computerens operative ordning.

Brugeren kan stille Cortana adskillige spørgsmål om alt fra online søgninger, kalendertjek, vejrudsigt til vejvisning og utallige andre. Yderligere kan hun også udføre gøremål såsom at skrive aftaler i kalenderen, tage noter, mens du dikterer, tilføje opgaver og påmindelser samt starte musik fra din computer. Som en ekstra tilføjelse kan du downloade Cortana apps til både iOS og Android, sådan at du kan organisere dit liv på tværs af enheder – alt sammen med udgangspunkt i dit Windows 10 system.

Først og fremmest: sikkerhed
Den teknologiske udvikling buldrer af sted. Henover de seneste årtier har en IT-revolution ændret de gængse fremgangsmåder markant. Papir, blyant, lommeregner, post. Alt førnævnt – og meget, meget mere er blevet samlet på nye, smarte enheder, der fortsat udvikler sig til at kunne hjælpe brugere med smartere løsninger.

Ligesom de elektroniske produkter har gjort hverdagen lettere for mennesker verden over, har dette nye mellemled mellem individ og omverden også åbnet op for en helt ny gren af kriminalitet. Cyberkriminelle er organiserede, intelligente og ofte også diskrete og dermed også utrolig dygtige til at trænge ind i privatpersoners software.

Windows-enheder leveres med indbygget sikkerhed – uden at det koster ekstra. Det vil sige, hvis du køber et nyt Microsoft produkt, vil du købe det med Windows 10 på, og du vil således både få indbyggede sikkerhedsfunktioner såsom en firewall og internetbeskyttelse mod online-hentet vira og malware. Køber du en Windows 10 licens til din enhed, vil systemet alligevel bestræbe sig på at skabe digital sikkerhed. Dette sker ved programmet Windows Defender, der detekterer ransomware, og hvis du også har abonnement på Microsofts værktøjsprogram Office 365, får du mulighed for at gendanne dine filer på yderst simpel vis.

Yderligere sørger styresystemet også for løbende at sikkerhedsopdatere, således at alle nye sikkerhedsredskaber mod trusler konstant er i brug. Desuden er det også muligt at forbinde familiens konti, sådan at du som forældre ligeledes får mulighed for at understøtte dit barns elektroniske sikkerhed.

Gør et kup med Windows 10
Microsoft Windows 10 er et stabilt, brugervenligt og moderne operativsystem. Software operativsystemet og den grafiske brugerflade, der knytter sig til pakken, er let at finde rundt i og skaber muligheder, der tilfredsstiller alle tidstypiske krav til et behændigt styresystem.

Tiltrækker Windows 10’s mange muligheder dig? Sammenligner man med det ellers ikoniske styresystem Windows 7, så er præstationsevnen med det nye styresystem stadigt forbedret, ligesom nye, tidstypiske og praktiske funktioner er inkluderet i en Windows 10 pakke. En afgørende forskel er den moderne forskning inden for cyberkriminalitet, der har gjort et opgraderet, sikrere og tryggere styresystem ved Windows 10 muligt.

Hvis du finder ovenstående fordele interessante, er nu det rette tidspunkt at slå til og købe Windows 10 på tilbud.